Når vi leger,
lærer vi for livet
Rudeco skaber plads til leg. I mere end 35 år har Rudeco givet børn og voksne unikke oplevelser i det fri og stimuleret fantasi og leg. Vi er i dag en af Danmarks førende legepladsproducenter med eksport til både Europa og Mellemøsten.
Produktserierne omfatter det brede legesortiment i RT Play, glade legeoplevelser på naturens egne præmisser i NaturLeg, og som noget helt nyt motionsserien PlusTrim for seniorer og sportsfolk. Sideløbende hermed har vi flere produktlinjer i produktserien CustomLabel – serier, der produceres for forhandlere i ind- og udland.
Vores lege- og motionsredskaber er i topklasse, udført af de bedste materialer. Derfor yder vi 5 års garanti mod materiale- eller fabrikationsfejl. Garantien dækker ved korrekt montering, brug og vedligeholdelse.
Vi anvender i helt overvejende grad kun træ. Træ er blødt, varmt og dejligt at røre ved, og det dufter af ren natur. Alle anvendte træ-typer er naturligt nedbrydelige.
Stolpehætter, net og andre plastdele er fremstillet af miljøvenlige plastmaterialer, der kan recirkuleres. Plastdelene er PVC fri.
Et produkt fra Rudeco indgår altid i naturens eget kredsløb og opfylder samtidig alle sikkerhedskrav.
Når vi planlægger aktivitetsområder og opstiller redskaber og systemer, lægger vi stor vægt på dialogen med vores kunder. Dermed får kunderne det optimale udbytte af vores erfaring og deres egne ønsker. Det er vores mål, at et produkt fra Rudeco skal være en tryg, givende og inspirerende fritidsaktivitet for både børn og voksne.
Ovenstående mærkning er din sikkerhed for, at vi som producent og vore produkter opfylder alle gældende sikkerhedsregelsæt for legeredskaber i Europa.